|
Historien og rasestandarden for Australsk Terrier
Australsk terrier "Aussie"
Man antar at den Australske terriers historie begynner på 1800 da Australia ble kolonialisert av briter. Innvandrerne hadde med seg husdyr, blant annet små hunder. Disse hunder skulle være en slags alt i ett hunder. De ble brukt til alt fra vakthunder til skadedyr bekjemper. Da Australia er et stort kontinent, ble det ganske store variasjoner i rasen. Dette merker vi selv i dag. I 1872 ble den første Aussie vist på en utstilling i Australia. Rasen hadde da ikke fått sitt nåværende navn. Den første rasestandard ble skrevet i 1887. Nordens historie om Australsk terrier begynner i Danmark i 1953. Deretter kom rasen først til Sveige og så til Norge.
Australsk terrier en liten hund. Den er våken, glad og spretten. Pelsen skal være stri, unntatt på toppen av hodet der den har en silkemyk hårtopp. Fargen er Blue og Tan (Schæfer farget), men det finnes Røde og Sandfargede hunder også.
Hunden er liten, våken, glad, tøff og trofast, den kan vær sta, nysgjerrig og selvstendig. Den er glad i barn, livlig ute, men stort sett rolig inne. De har stort sett god helse, selv om det her, som hos andre raser finnes arvelige sykdommer. Derfor undersøker seriøse oppdrettere sine avls hunder med henblikk på Patella luksasjon og arvelige øyensykdommer. Det finners også i liten grad diabetes og von Willebrandt sykdom på rasen. Men så langt jeg vet er ikke dette påvist i Norge. Aussier oppnår stort sett høy alder, 10 -15 år er ikke uvanlig, og da med friske raske hunder.
Australsk terrier er helt klart en terrier og ikke en dvergterrier. Den har en krage rundt halsen, som sies å være beskyttelse mot slangeangrep. De fleste er flinke til å drepe mus og rotter..
Stell av den australske terrier byr ikke på de store problemene. En omgang med kam og børsting med en naturbørste et par - tre ganger i uken tar bort det meste av døde hår. Man slipper da at hunden røyter. Rasen skal ikke trimmes som andre strihårede terriere, men ørene, føttene og halen skal være fri for lange hår. Disse nappes bort med fingrene. Mens man er i gang tar man også bor hårene foran øynene og rundt endetarmsåpningen. Her bak kan det også klippes bort hår. Hår veksten og pelsmengden varierer mye fra hund til hund. Klarer du det ikke selv, få hjelp av noen som kan det, men vær sikke på at de kjenner til og kan stelle en Aussie pels. I motsetning til de fleste andre terrier må aussien aldri plukkes helt ned. Visst skal pelsen være stri, men ikke så stri som på en Cairn terrier, og heller ikke så myk som en Silky terrier.
I dag brukes hunden som selskaps hund, men vi må ikke glemme at dens bakgrunn som arbeidshund. Rasen er lettlært og lærer fort både gode vaner og uvaner. Den elsker å bevege seg, så Agility, Lydighet og Blodspor egner den seg til, men man må ta hensyn til terriertemperamentet i treningen. Den er tøff og tror den er stor. Man kan si at den er "EN STOR HUND I LITEN FORPAKNING."
Aussier og barn bruker gå bra sammen, dersom barna lærer seg å respekter hunden. Den er villig med på både lek og å bli kledd ut i babyklær. Den er en trofast venn. En del jaktinstinkter er igjen, noen individer har også gjeterinstinkter. Den tar seg gjerne en springmarsj, men går skjeden lengre en man kan se den. Den ligger gjerne i sofaen i timer, men trenger både mental og fysisk mosjon. Den er kort sagt avhengig av å være der du er, - og egner seg ikke som "kennelhund".
Et spesielt kjennetegn på den voksne Aussies sinns stemning er ørene. Den viser sin velvilje med at legg ørene bakover. Dette må ikke forveksles med andre sinns stemninger.
Aussien som andre hunder trenger klare regler. Den kan ikke overlates til seg selv dag ut og dag inn. Den kan være tøff mot store hunder. Den kan være matglad, så man må passe på at den ikke blir overvektig. Det er ikke en gneldrete rase, men bjeffingen er kraftig i forhold til størrelsen, enten den varsler ukjente eller den bjeffer av glede når kjente kommer.
Både tisper og hann hunder kan markere revir.
En tispe får som regel 4 -6 valper. De føder stort sett uten problemer og de er gode mødre. Har man flere tisper hjelper de hverandre med valpene. Hann hunden tar også hand om valpen dersom han er tilstede og får lov. Oppdragelsen av valpene er tøff, men rettferdig. Utseende på valpene i et kull kan være forskjellig. Man kan ikke si ut fra valpepelsen hvilke pelskvalitet den voksne hunden får. De Blue og Tan fargede fødes nesten sorte og ser ut nesten som rottweilere. De røde valpene har sorte dekk hår, disse nappes bort etter hvert som de modner (blir hvite i bunner og er lette å nappe ut). Ørene reiser seg i ulikt tempo og det er ikke uvanlig med vippe ører het fram til tannfellingen.
De skal ha reist seg før fylte 6 mndr.
Rasestandar :
International Racestandard
International (FCI) racestandard for: AUSTRALSK TERRIER Anvendelse: Terrier
Klassifikation: FCI gruppe 3 (terriers) / Sektion 2 (små terriers) / Uden brugsprøve
Oprindelsesland: Australien |
Helhedsindtryk:En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde, med udtalt terrierkarakter, årvågen, aktiv og sund. Den utrimmede, stride pels, hvis markerede halskrave når ned til brystbenet, og det lange, kraftige hoved bidrager til at understrege dens barske, robuste udseende.
Temperament :Den er først og fremmest en brugs-terrier, men dens trofaste og stabile natur gør den lige så velegnet som familiehund.
Hoved:
skalle :Lang og flad, af moderat bredde, udfyldt mellem øjnene. Dækket af en blød "topknot".
stop :Let, men tydeligt.
næse : Sort, af moderat størrelse. Det sorte næselæder strækker sig op ad næseryggen.
næseparti:som skallen. Næsepartiet skal være kraftigt og må ikke virke indfaldent under øjnene. Stærkt og kraftfuldt, af samme længde Dets længde og styrke er væsentligt for at give et stærkt, virkningsfuldt bid.
læber : Sorte, stramme og tørre.
kæber: bid : Stærke og effektive kæber med store, regelmæssigt placerede tænder. De øverste fortænder slutter tæt ned foran de underste (saksebid) .
øjne :Øjnene skal være små og ovale, med et opvakt udtryk, mørkebrune af farve. De er ansat med god indbyrdes afstand og ikke udstående.
ører :Ørerne er små, opretstående og spidse, båret højt og ansat moderat bredt. De er uden lange hår og er udtryksfulde i brug (gælder ikke hvalpe under 6 måneder).
hals :Halsen er af god længde, let buet og stærk. Den går jævnt over i de velvinklede og godt tilbagelagte skuldre.
Krop:
Lang i forhold til højden, solidt bygget. Ved bedømmelsen af kroppen skal man være opmærksom på beskrivelsen i indledningen: "En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde".
ryg :Overlinien er vandret.
lænd :Stærk.
bryst :Af moderat dybde, med godt hvælvede ribben. Forbrystet er veludviklet, med relativt dybt underbryst.
hale :Kuperet, højt ansat og godt båret, dog ikke ind over ryggen.
NB: KUPERING ER FORBUDT I DANMARK/Norge
Lemmer:
forpart :Forbenene har god benstamme, er lige og parallelle set forfra. Benene har lette frynser ned mod håndroden.
mellemhånd:Stærk, ikke skråtstillet.
Bagpart:
lår :Stærke og muskuløse.
knæled:Velvinklede.
haseled:Velvinklede og lavt ansatte.
poter :Små og runde, med fyldige trædepuder, tæt sluttede og moderat hvælvede tæer. De drejer hverken ind eller udefter og har stærke, sorte eller mørke kløer.
Bevægelser:
Bevægelserne skal være fri, præcis, spændstig og kraftfulde. Set forfra skal forbenene føres præcist, uden løshed i skulder, albue eller mellemhånd. Bagparten skal yde fremdrift og kraft med frie bevægelser af knæ og haser. Set bagfra skal benene fra haseled og nedefter bevæges parallelt, hverken for snævert eller for bredt.
Pels:
hårlag : Kroppens pels består af en strid, lige og tæt yderpels af en længde på ca. 6 cm, med en kort underuld af blød struktur. Næsepartiet, det nederste af benene på poterne skal være uden lange hår.
A) Blå, stålblå eller mørk gråblå, med varm tan-farve (ikke sandfarvet) i ansigtet, på ører og kroppens underside, på det nederste af benene, på poterne og rundt om anus (hvalpe undtaget). Farven skal være så varm og klart afgrænset som muligt. Grumset farve er uønsket. Hovedets topknot blå, sølv eller af en lysere nuance end resten af hovedet.
B)Klar sandfarvet eller rød, idet sodning/sorte hår eller mørke schatteringer er uønskede. Topknot i en lysere nuance accepteres.
C)Uanset hundens farve skal hvide aftegninger på brystet eller poterne anses som fejl.
størrelse:Den ønskelige skulderhøjde for hanner er ca. 25 cm, for tæver en smule mindre. Den ønskede vægt for hanner er ca. 6,5 kg, for tæver en smule mindre.
fejl : Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Bemærk: Hanhunde skal have 2 normalt udviklede testikler i pungen |
